Hvem er online?

Vi har 138 gæster og ingen medlemmer online


Adresse: Vibæk Mølle 3, 6470 Sydals

 54.894548 N, 9.954415 Ø

Tilgængelighed: Møllekomplekset, der består af en vand- og en vindmølle,  ejes af Fonden Vibæk Mølle, der har tilknyttet en støtteforening, som om sommeren arrangerer særlige aktivitetsdage. Året rundt kan der arrangeres rundvisninger efter nærmere aftale.

Bevaringstilstand: Vandmøllen er i ret dårlig stand, mens den tilhørende vindmølle er nyopstillet. Vindmøllen mangler endnu interiør.

 

Historie:

Vibæk Mølle er den eneste af de oprindeligt 10 vandmøller på Als, der er bevaret til i dag. Den ligger ved Vibækken, der er det længste vandløb på Als.  Ved bækken har ligget en vandmølle i hvert fald siden 1500-tallet. Dendrokronologiske undersøgelser viser, at noget af træet i møllen er fældet ca. 1550, men i 1756 blev møllen flyttet et par kilometer ned ad bækken, og genopført som typisk 1700-talsmølle. Sandsynligvis blev den flyttet for at skaffe bedre udskibningsforhold.

Vandmøllen, der er indrettet i et bindingsværkshus med helvalmet stråtag og på et fundament af kampesten, har et 2,5 m højt overfaldshjul. 

Vibæk Mølle har altid manglet vand om sommeren, og i 1835 blev der opført en vindmølle som hjælpemølle til vandmøllen. Den brændte i 1983 ved en påsat brand. En mølle fra Sjælland blev så flyttet til Vibæk og genopført med hjælp fra Mads Clausens Fond. 

Den nye vindmølle

Møllen og møllegården ligger i et fredet og naturskønt område syd for landevejen mellem Sønderborg og Skovby.  Den smukke gamle møllegård er meget velbevaret og i ladebygningen findes både bageovn og maltkølle. 

Møllen gik ud af drift i 1939. Den blev restaureret 1956-57 og igen i 1980'erne, mens mølledammen først blev retableret 1993. 

 

Teknisk indretning:

Vandmøllen har overtræk. Dvs. at stjernehjulet og drevene sidder på loftet over kværnene. 

Foruden det helt traditionelle mølleinventar, som man møder i enhver landsbymølle, er der i Vibæk Vandmølle noget inventar, der ikke hører hjemme her, men som er skænket som museumsgenstande til møllen. Det drejer sig f.eks. om en nyere sigte og en snegletriør til rensning af korn.

Vindmøllen har foreløbig intet inventar.

 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer