Hvem er online?

Vi har 114 gæster og ingen medlemmer online

 

Adresse: Fåborgvej 127B, Ulbølle, 5762 Vester Skerninge.

 55.079006 N, 10.423429 Ø

Tilgængelighed: Møllen ejes af foreningen "Ulbølle Mølles Venner", der står for vedligeholdelsen af møllen.

Bevaringstilstand: Rimelig god. Der arbejdes på at sætte møllen i stand.

Historie:

Ulbølle mølle er en af de utallige møller, der blev bygget, lige efter at møllernæringen blev givet fri. Den blev opført i 1863 af møller Peter Larsen. 

Møllen, han fik bygget, er en murmølle med cirkelformet grundplan. Undermøllen, hvorpå galleriet sidder, har lodrette vægge. Herover er møllekroppen konisk. Hatten er løgformet.

Fra 1890'erne og til 1922 var der bageri i tilknytning til møllen.

Under 1. verdenskrig havde det lokale elværk problem med at skaffe brændstof, så når mølleren var fædig med dagens arbejde i møllen, producerede han elektricitet til elværket.

I 1932 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab. Dette selskab blev opløst i 1952, hvor møller Verner Nielsen købte møllen, hvorfra han drev en betydelig korn- og foderstofforretning.

Møllen var i brug indtil 1970. Herefter benyttedes møllebygningen som silo. Virksomheden blev nu igen et aktieselskab. Møller Verner Nielsen solgte i 1989 sine aktier til Fynbo Olie A/S, som i 1992 fusionerede med Fyens Andels Foderstofforening.

Teknisk indretning:

Maskineriet er meget groft restaureret. Til gengæld er der ikke lagt skjul på, hvad der er nyt, og hvad der er originalt.

Møllen krøjes med vindrose og har vinger til almindelige kludesejl. Oprindelig havde møllen klapvinger med klapper på begge sider af vingearmen, men ved restaureringen valgte man de billigere sejlførende vinger.

Efter en storm i 1926, hvor hat og vinger faldt ned, blev maskineriet moderniseret med nye maskiner til produktion af foder. Mange af disse maskiner fra 1920'erne er stadig bevaret.

 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer