Vi har 32 gæster og ingen medlemmer online
Møllehistorisk Samling
Stærkere end 100 mand
"Stærkere end 100 mænd" er en udstilling der fortæller om 1000 års møllebyggeri.
Havnø Mølle
Havnø Mølle (opført 1842) drives i dag som museumsmølle.
Ulsted Mølle
Ulsted mølle står foran en gennemgribende restaurering.
Teknik
For møllepassere
Her kan møllepassere og mølleejere hente gode råd om vedligeholdelse.
Skoletjeneste
Rundt til danske møller
Møllebutikken
Her kan du købe bøger, DVD'er og møllesouvenirs.
Velkommen til Dansk Mølleforum!
Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.
Stjernehjulet, der er opfundet i forbindelse med den hollandske mølle, er et stort kamhjul, der er fastkilet på den stående aksel. Herfra kan kraften ledes ud til en række drev - i form af enten stokkehjul eller kamhjul (tandhjul).
I 17- og 1800-tallet fandtes der bl.a. i Odsherred en del hatmøller uden stjernehjul, d.v.s. hvor kværnen blev drevet direkte ved hjælp af en aksel fra kronhjulet; men ellers er stjernehjulet nok den hollandske mølles største bidrag til mølleriets udvikling. Nu blev det nemlig muligt at fordele kraften på mange flere maskiner, og der kunne foretages en hidtil uset opgearing af hastigheden. Ved at indskyde flere stjernehjul efter hinanden – hvilket kaldes "forlagt tøj" – kunne hastigheden yderligere forøges.
I Jylland vil stjernehjulet som regel være placeret på et særligt loft kaldet stjernehjulsloftet. På øerne er stjernehjulet derimod oftest placeret på kværnloftet over kværnene.
Havde en møller ikke råd til eller mulighed for at få privilegium til at bygge en hollandsk mølle, kunne han alligevel udnytte denne nye opfindelse. Enkelte stubmøller – som dog måtte have en vis størrelse – blev også forsynet med stjernehjul og flere kværne.
Endnu mere indflydelse fik stjernehjulet på vandmøllernes udvikling. I de ældste tider måtte man bygge et ekstra vandhjul, hvis man ønskede mere maskineri. I Tyskland kendes således en mølle med hele 10 vandhjul. I 1700-tallet havde man eksperimenteret med forskellige metoder til at sætte flere kværne på samme hjul, men med stjernehjulets introduktion kunne dette opnås meget lettere. Med i købet fik man den bedre mulighed for opgearing af hastighed. Mange vandmøller fik således både dobbelt og 3-dobbelt gangtøj (gear).
Ligesom stjernehjulets placering i den hollandske mølle er egnsbaseret, er det samme tilfældet i vandmøllerne. I Nord- og Østjylland er kværnen placeret på en etage over stjernehjulet, så kværnen får undertræk, mens vandmøllerne i resten af landet har stjernehjulet placeret over kværnene, som derfor har overtræk. Da stjernehjulet kræver en del plads, mens en kværn godt kan være i et smalt tagrum, så vil de nordjyske møller som regel være meget lavere end andre møller.
Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.