Vi har 34 gæster og ingen medlemmer online
Møllehistorisk Samling
Stærkere end 100 mand
"Stærkere end 100 mænd" er en udstilling der fortæller om 1000 års møllebyggeri.
Havnø Mølle
Havnø Mølle (opført 1842) drives i dag som museumsmølle.
Ulsted Mølle
Ulsted mølle står foran en gennemgribende restaurering.
Teknik
For møllepassere
Her kan møllepassere og mølleejere hente gode råd om vedligeholdelse.
Skoletjeneste
Rundt til danske møller
Møllebutikken
Her kan du købe bøger, DVD'er og møllesouvenirs.
Velkommen til Dansk Mølleforum!
Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.
Hent artiklen "Facination af tandhjul" om kæmningen af hathjulet på Havnø Mølle, 2008.
Hathjulet er placeret på vingeakslen oppe i møllehatten. Sammen med det vandretliggende krondrev danner det et vinkelgear. Mens selve hjulet er lavet af egetræ, skærer man normalt kammene (tænderne) af hvidbøg. På billederne ses omkæmningen af hathjulet på Havnø Mølle, 2008. Kæmning af hjul er specialistarbejde, der i dette tilfælde udførtes af firmaet Møllebygger John Jensen Aps.
Kæmning af hathjul
De nye råkamme af hvidbøg er placeret i hathjulet, men endnu ikke tildannet.
På bagsiden af hjulet bores huller i kammen til placering af "besættere", der holder kammen på plads.
Der bruges et specialbor, der er 30 cm længere end et normalt bor.
I hullerne placeres de håndsmedede "besættere", der holder kammen på plads.
Nu opmåles kammens delelinje. Kammen deles i 7-dele. De yderste 3/7 er kammens spids, mens de 4/7 er dens base.
Delelinjen overføres til de øvrige kamme (i alt 61 stk.) vha. en lille skabelon.
Hver enkelt kam er nummereret, idet den er tilpasset det specielle hul. På hver kam optegnes delelinjen, før møllebyggeren med en stikpasser inddeler kamhjulet, så der er nøjagtig samme afstand fra spidsen af den ene kam og til den næste.
Dette skal gøres pinligt nøjagtigt for at sikre et godt indgreb og en rolig gang.
Nu gives kammen sin rå facon. Der saves overskydende træ af spidsen.
Herefter "stikkes" kammen. Det vil sige, at man tildanner spidsen med stemmejernet.
Endelig finpudses med båndpudser. Alle kanter affases, så der ikke er skarpe kanter.
Indgrebet tjekkes en sidste gang. Kammene må ikke "knibe" på stokkene, men skal slippe pænt, og kammens yderste kant skal være parallel med stokken.
Færdigt arbejde! Nu skal hjulet køre lidt, før det smøres med en blanding af oksetalg og bivoks.
Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.