Hvem er online?

Vi har 71 gæster og ingen medlemmer online


Adresse: Køgevej 37, 4000 Ringsted

 55.443123 N, 11.799942 Ø

Tilgængelighed: Møllen ejes af Ringsted Vindmøllefond og ligger i tilknytning til "Historiens Hus", Ringsted Museum og fungerer som museumsmølle. 
Åbent: tirsdag - torsdag, søndag: 11:00 - 16:00. januar lukket. Særåbning for grupper aftales på 5762 6900.

Bevaringstilstand: Meget god. Fuldt funktionsdygtig.

Historie:

Ringsted Bymølle blev bygget i 1814. Den erstattede en hollandsk vindmølle, der var bygget i 1805 som hjælpemølle til Have Vandmølle sydvest for Ringsted. I forbindelse med nybygningen i 1814 blev møllen flyttet til sin nuværende placering.

I 1871 brændte møllen og møllegården og al maskineri gik tabt.  Året efter blev møllen genopbygget, og få år senere overgik forpagtningen af den til  J. C. Frandsen, den senere grundlægger af Ringsted Dampmølle.

Møllen lukkede i 1965. De følgende 20 år gik den i et slemt forfald , indtil fabrikant Bjarne Jensen købte møllen og i årene 1984 - 85 fik foretaget en totalrestaurering, der gennemførtes af møllebygger John Jensen fra Hønsinge.

Efter restaureringen ansatte Bjarne Jensen en af møllebyggerens svende, der siden den tid har stået for drift og vedligeholdelse af møllen, der maler økologisk korn til mel, der sælges fra museet. 

Teknisk indretning:

Ringsted Bymølle er en gallerihollænder med selvsvikkende vinger (klapvinger) og selvkrøjer (vindrose). Den har et rigt og relativt moderne maskineri til sigtemaling. 

Der er både kværne med rhinske og franske sten samt en fin gammel valsestol, som dog ikke er den oprindelige men derimod den første valsestol, som blev anskaffet til Bornholms Valsemølle i Åkirkeby, og som blev foræret til Ringsted Vindmølle i forbindelse med restaureringen i 1980'erne.

 

Valsestolen fra Bornholms Valsemølle

 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer