Hvem er online?

Vi har 116 gæster og ingen medlemmer online

 

Adresse: Møllebanken 1, Lindelse, 5900 Rudkøbing

 54.867754 N 10.740499 Ø

Tilgængelighed: Privatejet, men åben for publikum. Møllen er åben onsdag kl. 17-19, og i perioden 1. april til 31. august også lørdag kl. 10-13. Endvidere 1. søndag i advent kl. 13-17.

Bevaringstilstand: Fik ny hat i 1990, men trænger til restaurering. Vingearmene er uden hækværk.

Historie:

 1809 blev en gammel stubmølle i Lindelse udskiftet med en hollandsk mølle. Denne brændte allerede i 1827. Hurtigt efter opførtes en ny, stor mølle, der fik tilnavnet Phønix Mølle - måske fordi den genopstod som Fugl Phønix efter branden?

Det var en usædvanlig flot mølle, der blev bygget i 1820'erne. Enden af vingehovedet var beslået med kobber og havde en forgyldt dekoration. Sejlene var af russisk sejldug, og møllen havde hele 5 kværne, hvoraf kun 3 er bevarede.

Mølledriften ophørte omkring 1960, og møllen stod da og forfaldt. Siden 2009 har den sidste møllers søn været ejer af møllen. Han er gået i gang med en gennemgribende restaurering af såvel mølle som møllegård.

Møllen var oprindelig spåntækket, men blev i 1930'erne beklædt med pandeplader. I dag er den igen blevet spåntækket.

Var mølleren morder? 
I 1842 blev møller Hans Jørgen H. Hansen i Lindelse Mølle dømt for at have skudt og dræbt en fattig kvinde, som rygterne ville vide at mølleren stod i forhold til. Hun skulle have fortalt ham, at hun var gravid, og da det ikke lykkedes mølleren, at få en anden til at vedkende sig fadderskabet, havde han valgt at skyde hende og gemme hende i en tørvegrav nær møllen. Mølleren indrømmede intet, men blev idømt livsvarigt fængsel.

Mølleren var en vellidt man, og amtmanden i Svendborg syntes, at man burde forsøge at redde den agtværdige møller med en lige så agtværdig kone og fem børn. Det lykkedes faktisk amtmanden at få mølleren frikendt ved Højesteret pga. mangel på fældende beviser.

Teknisk indretning:

Ascaniasigte. Det buede tremmeværk har været beklædt med sigteflor.

Møllen er moderniseret flere gange siden opførelsen, og er i dag forholdsvis moderne indrettet med hattehjul helt af jern og en elevator. Den har nu tre kværne og en stor havrevalse. På broloftet står en Ascaniacigte, der dog er i ret dårlig stand.

Møllen fik hjælpemotor (16 HK) i 1913.

 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer