Hvem er online?

Vi har 82 gæster og ingen medlemmer online

Adresse: Mariagervej 100, 9560 Hadsund

 56.68965 N 10.102535 Ø

Tilgængelighed: Møllen er i dag indrettet til restaurations- og hotelvirksomhed. 

Bevaringstilstand: Turbinerne er taget op, og der er ikke bevaret mølleinventar.

Historie:

Åmølle er sandsynligvis grundlagt i den tidlige middelalder, men omtales første gang  i 1328. Arkæologiske undersøgelser i 1973 har dokumenteret, at møllen med sit underfaldshjul dengang lå et sted i nærheden af den nuværende vejbro, hvor man fandt en tæt række af firkantede egestolper, der var rammet ned under dammens bund. Ved senere gravearbejder stødte man på rester af fundamenter til vandhjul. I et af dem var bevaret et tapleje af sten, der var blankslidt af akslens slid.

I slutningen af 1600-tallet var Aalborgs borgmester og råd ejer af møllen.  Møllen havde dengang et underfaldshjul. Den fik sit vand fra Kastbjerg å, der kommer fra Kjellerup og går forbi Kastbjerg og Tuus Møller. Møllen kunne male både vinter og sommer, og der kom møllegæster fra Vindblæs, Assens, Hem og andre sogne.

Åmølle bliver industrimølle:

Indtil ca. 1800 var Åmølle udelukkende en kornmølle, men herefter fik den også et stampeværk – sandsynligvis til vadmel. I 1809 blev møllen handlet, og den nye ejer, Søren Kaaes, fik den 12. august 1809 kongelig bevilling til at anlægge et grubbeværk til gryn. 

Omkring 1820 startede Kaaes også en oliemølle, hvor han producerede linolie. I 1820'erne producerede han 1.280 potter linolie og 18.000 potter rapsolie årligt. Olien afsatte han primært i hovedstaden. 
Da Poul Madsen købte møllen i marts 1854, produceredes der ikke længere olie men kridt ved hjælp af kollergangen. Ved siden af, var der stadig kornmølle. 

Da Madsen købte Åmølle, var slemmeriet indrettet i en lille bygning af bindingsværk med stråtag. Den var bygget i forlængelse af kornmøllen, men havde sit eget underfaldshjul. Fra vandhjulet blev kraften via hjul og aksler ført ud gennem husets gavl, hvor møllen trak »slemmen«, som var placeret lige uden for huset. 

Vandtilførslen til slemmen skete via et rør fra mølledammen. I slemmen var et jernkryds. Til hver arm var fastgjort 2 kampesten i kæder, der roterede og dermed knuste råkridtet og blandede det med vand til tyndtflydende kridtvand, som løb gennem en åbning foroven i slemmen og gennem nogle »sandkasser«, hvor de tungeste partikler bundfældedes.

Fra sandkasserne løb kridtvandet ad en rende til nogle bassiner ved de to små tørrelader. Når et kridtbassin var fyldt, fik det lov at stå til næste dag. Så kunne vandet tappes fra det nu bundfældede slam gennem nogle store huller i en trælem i den ene ende af bassinet. Slemmeprocessen blev gentaget, indtil kridtet stod i en bestemt højde, og der ikke længere kunne tappes vand fra.

Nu blev kridtet så med spande fyldt over i bunden af tørreladerne. Når det havde fået en konsistens, så det kunne formes, blev det med skovle lagt op på de to nederste hylder.

Fra tørreladerne blev kridtet transporteret til kridtmøllen, hvor det blev malet. Kridtmøllens kollergang befandt sig i en separat bygning, hvor der også stod stampeværk med 4 par stamper og trug.

Råkridtet blev i 1854 gravet lige øst for møllen, men i kapløb med cementfabrikkerne købte Poul Madsen jord op langs fjorden, hvorfra han kunne hente råmateriale, der med hans eget sejlskib »Lotte« blev sejlet til Åmølles private skibsbro. 

Kridtet, som produceredes på Åmølle, blev brugt i farveindustrien, til gummifremstilling o.s.v., men der produceredes også mere og mere foderkridt. 

I 1878 gik Åmølle over til turbinedrift. Den første turbine var delvist af træ og bygget af møllebygger Ronnenberg i Randers.

Poul Madsen døde i 1889, men møllen forblev i familiens eje indtil 1996. Med tiden blev kollergangen udskiftet med disintegratorer – en slags kværne med roterende knive.

Kridtproduktion med tørring i tørrelader varede 3 til 5 uger, hurtigst om sommeren.

Omkring 1968 kunne Poul Madsens barnebarn, Rudolph Bang, konstatere, at kridtproduktionen ikke mere var lønnende, og da der mangledes plads til korn- og foderstofforretningen, blev kridtgraven lejet ud til Aalborg Portland. 

Kornmølleriet var ikke blevet nedlagt, men kørte sideløbende med kridtproduktionen, om end produktionen blev lagt om til korn og foderstoffer. Først i 1996 lukkede korn og foderstofhandelen.

 

 

 

 
 
 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer