Hvem er online?

Vi har 10 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Dansk Mølleforum!

Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.

 

 

Mange af vores gamle møller lever i dag en stille tilværelse, hvor frivillige møllepassere og museumsfolk kæmper for at bevare både bygningerne og håndværket. Mere end 4.500 møllebygninger er forsvundet de sidste 100 år, så det er vigtigt at værne om de sidste.

Den 15. juni er det Dansk Mølledag. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvis formål er at øge befolkningens forståelse for vigtigheden af, at vi bevarer de sidste af vore gamle vand- og vindmøller.
 
Mølledag 2009
 
20 år med Havnø Mølle
I år er det nøjagtig 20 år siden, at museet i Hadsund fik ansvaret for bevaringen af den dengang helt forfaldne Havnø Mølle. Nationalmuseet havde forsøgt at restaurere møllen som beskæftigelsesprojekt i 1970’erne, men havde opgivet. Planen var derfor at ophæve fredningen og flytte møllen til Vibæk på Als, hvor en gammel vindmølle var blevet brændt ned.
Museumsinspektør Lise Andersen skrev på vegne af museet til fredningsmyndigheden og protesterede mod nedrivningsplanerne, og sammen med den daværende formand for museumsforeningen, Poul Knudsgård, fik hun et møde i stand med ejeren af møllen, godsejer Carl Lüttichau. Lüttichau var særdeles imødekommendeog ville gerne bevare møllen, men kunne ikke overskue opgaven, efter at Nationalmuseet havde givet op. Det endte dog med, at han forærede møllen til museumsforeningen, og museumsinspektøren kunne gå i gang med at ”stampe penge op af jorden” til istandsættelsen. Over en 7-årig periode lykkedes det at finde de nødvendige millioner. Restaureringen blev hovedsageligt finansieret af fredningspenge og tilskud fra de store fonde, men der var også en meget stor opbakning fra lokal side – både private og firmaer støttede op om restaureringen, som blev afsluttet i september 2001.
 
I alle de 20 år har Havnø Mølle og de frivillige møllepassere deltaget i den årlige mølledag, og i år satser vi på en særlig festlig dag, hvor vi fejrer jubilæet. Vi håber, at vejrguderne er med os og sender lidt vestenvind, så vi kan få malet hvede- og rugmel, og så store og små kan få et indtryk af, hvordan de mange tusinde møller, der i 1800-tallet stod spredt omkring i landet, forvandlede korn til mel.
 
Spillemandsmusik og hjemmebagt møllekage
Bliver man lidt tør i halsen af melstøvet, kan man i teltet købe kaffe med hjemmebag af mel malet på møllen. Om eftermiddagen er der musikalsk underholdning ved Rebild spillemænd, og man har også mulighed for at køre en tur i det smukke landskab i Anders’ hestevogn.
 
Find møllerens pibe!
For børn og barnlige sjæle arrangeres der skattejagt. Jagten går ud på at finde møllerens pibe, som han har mistet. Du får udleveret et skattekort med instrukser om, hvordan du finder frem til 5 skattekister. I hver skattekiste finder du en lap papir med nogle ord. Når du sætter ordene sammen, finder du ud af, hvor mølleren har lagt sin pibe. Hvis du finder den, får du en lille gave som tak.
For de meget avancerede er skattekisterne også angivet på kortet med koordinater, så man kan tage sin gps eller smartphone til hjælp.
 
Åbningstid: kl. 10-16.
Entre: Voksne: 30 kr., Børn og medlemmer: gratis; Pensionister og studenter med studiekort: 15 kr.
Køreturen i hestevogn er gratis for alle børn og for voksne, der har løst billet til møllen.
 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer