Hvem er online?

Vi har 13 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Dansk Mølleforum!

Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.

 

 

Kr. Himmelfartsdag mødtes Havnø Møllelaug på møllen for at begynde at gøre "Den gamle Dame" sommerklar. Den lange hårde vinter har været lidt hård ved hende. Tækkemanden er bestilt, for i en af de mange storme i vinter tabte hun en del strå lige under hatten. I kælderen har musene huseret, så der var en del træls rengøringsarbejde, og andre møllepassere kastede sig over algebekæmpelsen - tænk at træ kan blive så grønt i løbet af vinteren!

Det bliver et godt ramsløg år i år. Alle vegne på møllebakken står den friskgrønne urt og dufter (nogen siger stinker) af løg. De fleste lader vi stå, men dem, der dukker op mellem stenene på trappen, er det nu praktisk at få luget væk.

Inden døre blev alle jernbeslag tørret over med linolie, og hjul og drev såvel som gulve fik en ordentlig tur med støvsugeren.

"Chefmølleren" gav sig til at male - ikke mel - men vinger. Selvfølgelig iført det reglementerede faldsikringsudstyr. Færdige blev vi ikke, men vi skal nok nå det hele, inden det bliver mølledag og rigtig sommer.

 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer