Hvem er online?

Vi har 67 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Dansk Mølleforum!

Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.

 

 

Fredag den 14. august havde Havnø Mølle besøg af to japanere med deres tolk. De to japanere, Yoshiyuki Ahiratori og Yuichirou Ohya, skulle lære at køre med en gammel dansk vindmølle.

Se billedgalleriet her: Besøg fra Japan

Japanerne kom fra Funabashi, der er Odenses venskabsby. I Funabashi har man en H.C. Andersen-park, hvor man i 1994 fik bygget en kopi af en dansk vindmølle. Man valgte dengang at lade Møllebygger John Jensen Aps bygge møllen. Det er den samme møllebygger, som har restaureret Havnø Mølle og firmaet drives i dag af John Jensens søn Michael Jensen.

I Japan har man altid spist ris, og man har ingen tradition for kornmølleri, så nu mangler man  nogen, der forstår at køre med møllen i den populære H.C. Andersen-park. De havde derfor bedt møllebygger Michael Jensenom at arrangere et kursus for dem. Møllebyggeren afholder i forvejen en del kurser for frivillige møllere sammen med museumsinspektør Lise Andersen fra Møllehistorisk Samling i Hadsund, så det var naturligt for ham at henvende sig til hende og med tolkebistand gennemførte de i fredags den praktiske del af kurset, hvor japanerne lærte om vedligeholdelse og kørsel med møllen. Sammen med Havnø Møllelaug fik de lov at male ca. 100 kg rugmel.

Vejret var perfekt – solskin og god malevind.

Som afslutning fik de to japanerne et diplom, der godtgør at de er uddannede ”møllepassere”, og der var naturligvis også den helt traditionelle gaveudveksling, som det sig hør og bør, når man har med japanere at gøre. Gæsterne gav museumsinspektør Lise Andersen et par fine vifter, og til hele møllelauget var der oplysende materiale og postkort fra deres hjemby Funabashi og en del lækkerier i form af japanske kager og snacks. Værterne kvitterede med et par bøger og den gode Havnø Mølledram. Havnø Mølles Venner havde sørget for en god og styrkende dansk frokost med sild og dansk smørrebrød og selvfølgelig var der typisk dansk wienerbrød til kaffen.

Det var en utrolig vellykket dag, hvor japanerne gav udtryk for at have lærte en masse og nu følte sig trygge ved at skulle hjem og køre med deres egen mølle. Værterne havde til gengæld lært en hel masse om Japan, som vi ikke vidste i forvejen.

 

 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer