Hvem er online?

Vi har 42 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Dansk Mølleforum!

Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.

 

 

Havnø Mølle ca. 1900Havnø Mølle er Nordjyllands ældste bevarede vindmølle. Den er bygget på en naturlig bakke i strandengen mellem Mariager Fjord og bøgeskoven kaldet Lunden.

Vindmøllen blev opført for godsejer Chr.Juul Kjeldsen, Havnø, i 1842 med henblik på at producere gryn til eksport til Norge. Den har desuden malet rugmel til brød til det ca. 30 mand store folkehold på herregården og foder til de mange stude, der blev opfedet på gården. Møllen har til gengæld aldrig malet for områdets bønder.

Møllekroppen består af en ottekant af norsk fyr, tækket med rør fra top til bund. Den står på en kælder af kampesten. Møllen har - og har altid haft - manuelt krøjeværk. Det vil sige, at man med håndkraft skal dreje den 12 t tunge møllehat med vinger rundt, for at få den til at står rigtigt i forhold til vinde.  Vingerne har kludesejl, som mølleren efter behov og vindstyrke kan rulle mere eller mindre ud over hækværket - det tremmeværk, der sidder på vingerne.

Møllen er udstyret med skallekværn med tilbehør til fremstilling af byggryn og en kværn med sigte til formaling af foder og rugmel. 

Møllen var i funktion til 1927. Den er fredet og blev i 1994 overtaget af egnsmuseet i Hadsund, der forestod en gennemgribende restaurering udført af Møllebygger John Jensen Aps i årene 1995-2001. Fungerer i dag som arbejdende musumsmølle.

Møllen blev restaureret i 1995-2001 og inventaret er helt intakt: 1 melkværn med tromlesigte samt 1 skallekværn med grynvifte og gynsorterer. Møllen har aldrig været moderniseret, og fremstår derfor som ved opførelsen i 1842.

 

 
 
 

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer