generic effexor
a nerve going in structure of a nerve. Further impulses reach the centre of

Hvem er online?

Vi har 11 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Møllehistorisk Samling!

Møllehistorisk Samling er en afdeling af Nordjyllands Historiske Museum, der beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller vi om vores forskning, udstillinger og møller samt om vores tilbud til dig.

 

 

De færreste har måske tænkt over det, men rigtig mange julekort, juleplatter, julemærker og julekalendere har en mølle afbildet. Nu har Møllehistorisk Samling i Hadsund fundet og lånt sig frem til en masse effekter, med møllen som julemotiv, og første søndag i advent åbner en udstilling om emnet. Udstillingen kan opleves frem til 18. december.

Julebagningen har altid været en af de centrale juleforberedelser, og derfor var der altid særlig travlt i de gamle kornmøller i tiden op til jul. Bønder og husmænd kom kørende til mølle med deres korn, og mens de ventede på at få det malet til mel, sad de i den hyggelige møllerstue, og over en dram og et stykke mad udvekslede de nyt med alle de andre, der også var kommet til mølle for at få malet korn til mel.

Møllens rolle i juleforberedelserne i det gamle bondesamfund har været medvirkende til, at den også fandt vej til ”juleindustrien”. Møllen blev afbilledet på julekort, og den findes på flere af de juleplatter som f.eks. Bing og Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik har lavet. I moderne tid finder man også møllen på de julemærker, som godgørende organisationer udgiver i mængde op mod jul.

 

Det begyndte med julekortet

Julekalendere, juleplatter, juletræspynt, julenisser, julekort... i dag er juleindustrien omfattende. Det hele begyndte med julekortet. Verdens første julekort blev trykt i England i 1843. I Danmark blev de første julekort solgt i 1870’erne, men de var produceret i Tyskland. I begyndelsen af 1880’erne annoncerede papirfirmaet Levison i København endelig med de første danskproducerede julekort.

I 1882 begyndte Julius Strandberg også at udgive julekort, og så tog det fart. I 1890’erne var julekortskriveriet i en rivende udvikling, og mange forlag udgav kortene. Med julekortene var danskerne blevet juleforbrugere.

Først omkring 1900 begyndte man at trykke teksten “Glædelig Jul” på kortene. Efterhånden kom der mange forskellige julemotiver på de små kunstværker - ikke kun nisser. I idealjulen sner det, og der findes derfor kun få julekort uden sne. Hurtigt blev snelandskabet et yndet motiv.

Julen er for mange forbundet med at rejse - ikke mindst at rejse hjem til familien på landet. Derfor findes der rigtig mange julekort med landsbymotiver, herunder møller, mens der blandt 1900-tallets julekort findes meget få bybilleder.

Julekortene var i starten private kort, dvs. kort man skrev til familie og venner, men de fandt hurtigt vej til firmaer, der brugte julehilsenen til kunderne som reklame. Det gælder også de mange møllere, der sendte en julehilsen ud. Der findes derfor en del firma-julekort med et sommerbillede (!) af en mølle påtrykt teksten ”Glædelig Jul”. I udstillingen vises godt 60 forskellige julekort med møllemotiver – nogle af kendte kunstnere, andre mere beskedne kunstværker eller fotografiske kort.

 

Julekalender på tv

Den traditionelle julekalender af karton med 24 låger stammer fra Tyskland, hvor den så dagens lys i 1903.  Den første danske julekalender blev produceret i 1932 på Chr. Olsens Kunstforlag i København. På udstillingen vises en række eksempler på julekalendere med møllemotiver, herunder også et par tredimensionale kalendere i form af vindmøller, som venligst er udlånt af Købstadsmuseet Den Gamle By.

Koncepten med julekalendere på TV stammer oprindeligt fra Sverige. I Danmark begyndte man at producere “Børnenes U-landskalender” på DR i 1962. I 1970 handlede julekalenderen om “Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet”, og i 1984 sendte man “Nissebanden”, hvor en del af optagelserne var foretaget på Kaleko Vandmølle ved Fåborg. Nissebanden blev genudsendt i 1992, og papirudgaven af DR-kalenderen fra 1992 er naturligvis også med i udstillingen. Her i 2015 viser DR’s kanal Ramasjang igen Nissebanden.

 

Juleplatterne

Et andet juleprodukt, hvor danske møller har optrådt som motiv, er juleplatterne. Det var jøden Harald Bing, der i 1895 sendte den første juleplatte på markedet. Den var bestemt ikke møntet på hans jødiske trosfæller, men blev modtaget med så stor begejstring af danskere, at den blev en fast årlig produktion fra fabrikken Bing & Grøndahl og i år udsendes platte nr.121.

Først i 1908 kom Den Kongelige Porcelænsfabrik med sin første juleplatte. I udstillingen vises platter med møllemotiver fra begge porcelænsfabrikker samt en julekop fra 1991 med illustration til H.C. Andersens eventyr ”Veirmøllen”.

Endelig er der også lidt juletræspynt med vindmøller som motiv, og skulle man have lyst til at udvide sin egen samling af julepynt, kan man i museumsbutikken købe den fineste lille glasmølle (kopi af Dybbøl Mølle) til at hænge på juletræet.

 

Tid og sted:

29. november – 18. december

Mandag-fredag kl. 10-16, søndag kl. 13-16. Lørdag lukket

Møllehistorisk Samling, Rosendalsalle 8, 9560 Hadsund.

Fri entré

 

Torsdag den 1.oktober blev der taget første spadestik til den bygning, der skal forbinde Møllehistorisk Samling og Hadsund Egnssamling. Bygningen kommer til at indeholde nyt fælles, handicapvenligt indgangsparti med museumsbutik, et multifunktionsrum, der bl.a. kan bruges til foredrag og undervisning samt toiletter - også handicaptoilet.

Bygningen forventes at være under tag inden vinteren for alvor sætter ind, og færdig i foråret 2016, hvor gårdspladsen så lægges helt om med handicapvenlige belægninger, fine beplantninger og en leg- og lærplads med vandrender og sluser, så børn kan afprøve forskellige små vandhjul. Man kan læse hele projektet her.

Billederne er taget af Helle Nørgaard, Nordjyllands Historiske Museum.

 

Søndag den 20. september byder Havnø Mølles Venner, Møllehistorisk Samling og Visborg kirke til høstfest på Havnø Mølle. Som traditionen byder, starter vi kl. 10 med høstgudstjeneste ved sognepræsterne Thomas Jakobsen og Marie Petersen, Visborg.

Gudstjenesten bliver ikke den eneste højtidelighed ved høstfesten. Klokken 13 vil skødet på Havnø Mølle blive overdraget til Havnø Mølles Venner. Advokathuset Helle Larsen i Hadsund har uden beregning stået for alt papirarbejdet i forbindelse med møllens overdragelse fra Museumsforeningen for Hadsund og Omegn til Havnø Mølles Venner, og sagsbehandler Kamilla Ebbesen Bager vil i forbindelse med høstfesten overdrage det tinglyste skøde til formand Lars Gynther Sørensen, Havnø Mølles Venner (se særskilt pressemeddelelse fra Havnø Mølles Venner).

Efter gudstjenesten sættes møllen i gang, og hvis der er vind til det, bliver der malet hvedemel. Belært af erfaringerne med hvor lunefuld vinden kan være, har møllelauget tyvstartet, så der helt sikkert er både rug- og hvedemel at sælge af. Som noget nyt, kan man nu også købe ”Møllerkonens brødmix”, så man bare behøver at tilsætte vand og olie for at bage de lækreste hvedebrød af mel malet på den gamle stenkværn fra 1842.

Høstfest er også børnenes fest, og de mindste kan få hjælp af Åse Skov til at lave deres egen lille vindmølle af papir. Børnene har også mulighed for at bage deres egen pandekage over bål.

Entreen er denne dag gratis, og det er også gratis at tage en tur i skoven eller til fjorden med Anders’ hestevogn.

Den musikalske underholdning står Rebild-spillemændene for, og i kaffeteltet kan der som sædvanligt købes kaffe, te og saftevand med hjemmebag. I det store telt serveres der Hadsund-griller med hjemmebagt brød af Havnø Mølles eget mel.

Høstfesten markerer altid afslutningen på en sæson. Sæson 2015 blev en af det bedste af slagsen. En meget blæsende sommer har betydet, at møllen har kunnet køre stort set hver onsdag, og det er resulteret i et besøgstal, der ligger pænt over tidligere års. Selv om der kun er åbent en enkelt dag om ugen i godt to sommermåneder, tyder alt på, at vi når at runde de 2.000 besøgende.

Afslutningen af sæsonen er ikke afslutning af møllelaugets arbejde. Hele vinteren sørger de frivillige møllepassere for, at vingerne bliver drejet regelmæssigt, så de ikke bliver sidetunge, og møllen tilses og vendes i tilfælde af stormvarsler. De frivillige bliver aldrig arbejdsløse, for der er hele tiden noget, som skal ordnes omkring ”den gamle dame”.

Tid: Søndag den 20. september kl. 10-16
Sted: Havnø Mølle, Havnøvej 40, Visborg
Pris: Gratis
Arrangører: Havnø Mølles Venner og Møllehistorisk Samling i samarbejde med Visborg menighedsråd.

 
 

Fredag den 14. august havde Havnø Mølle besøg af to japanere med deres tolk. De to japanere, Yoshiyuki Ahiratori og Yuichirou Ohya, skulle lære at køre med en gammel dansk vindmølle.

Se billedgalleriet her: Besøg fra Japan

Japanerne kom fra Funabashi, der er Odenses venskabsby. I Funabashi har man en H.C. Andersen-park, hvor man i 1994 fik bygget en kopi af en dansk vindmølle. Man valgte dengang at lade Møllebygger John Jensen Aps bygge møllen. Det er den samme møllebygger, som har restaureret Havnø Mølle og firmaet drives i dag af John Jensens søn Michael Jensen.

I Japan har man altid spist ris, og man har ingen tradition for kornmølleri, så nu mangler man  nogen, der forstår at køre med møllen i den populære H.C. Andersen-park. De havde derfor bedt møllebygger Michael Jensenom at arrangere et kursus for dem. Møllebyggeren afholder i forvejen en del kurser for frivillige møllere sammen med museumsinspektør Lise Andersen fra Møllehistorisk Samling i Hadsund, så det var naturligt for ham at henvende sig til hende og med tolkebistand gennemførte de i fredags den praktiske del af kurset, hvor japanerne lærte om vedligeholdelse og kørsel med møllen. Sammen med Havnø Møllelaug fik de lov at male ca. 100 kg rugmel.

Vejret var perfekt – solskin og god malevind.

Som afslutning fik de to japanerne et diplom, der godtgør at de er uddannede ”møllepassere”, og der var naturligvis også den helt traditionelle gaveudveksling, som det sig hør og bør, når man har med japanere at gøre. Gæsterne gav museumsinspektør Lise Andersen et par fine vifter, og til hele møllelauget var der oplysende materiale og postkort fra deres hjemby Funabashi og en del lækkerier i form af japanske kager og snacks. Værterne kvitterede med et par bøger og den gode Havnø Mølledram. Havnø Mølles Venner havde sørget for en god og styrkende dansk frokost med sild og dansk smørrebrød og selvfølgelig var der typisk dansk wienerbrød til kaffen.

Det var en utrolig vellykket dag, hvor japanerne gav udtryk for at have lærte en masse og nu følte sig trygge ved at skulle hjem og køre med deres egen mølle. Værterne havde til gengæld lært en hel masse om Japan, som vi ikke vidste i forvejen.

 

 

Brintteknologi er blevet et varmt emne inden for moderne forskning, og det trak store overskrifter, da Norsk Hydro i 2004 offentliggjorde planer om at bygge et vindkraft- og hydrogenkraftværk på den norske ø Utsira. Værket har siden gjort den lille fjerntiggende ø helt selvforsynende med energi.

At producere ilt og brint ved vindkraft, for så senere at anvende den oplagrede energi, er imidlertid slet ikke noget nyt. Det startede, efter at danskeren Poul la Cour i 1891 havde opstillet den første el-producerende vindmølle uden for USA. Møllen blev bygget ved Askov Højskole, hvor han var forstander.

Poul la Cour var den første, der anstillede kontrollerede forsøg med vindkraft, og han har betydet utrolig meget for udviklingen af især vindmøllens vinger. Siden 1700-tallet havde man ment, at møllens arbejdsevne var lig det samlede vingeareal ganget med vindhastigheden i tredje potens og Smeatons konstant (0,0338). Ved målinger i en vindtunnel fandt Poul la Cour ud af, at det var forkert. Effektiviteten afhænger ikke af vingearealet, men af arealet af den cirkel, som vingerne gennemløber. Tidligere forsøg med 6- og 8-vingede møller var altså omsonst. I dag har moderne vindmøller da også kun 3 vinger. Vingerne er til gengæld med tiden blevet længere og længere.

Den største udfordring for Poul la Cour i hans forsøg på at producere elektricitet ved vindkraft var, hvordan han kunne opsamle energien til senere brug. Akkumulatorer var kendte, men de var meget dyre, og la Cour troede ikke, at de nogensinde ville blive rentable.

I stedet for at opsamle elektriciteten ved hjælp af de dyre akkumulatorer, fandt la Cour i 1894 på at bruge strømmen til at spalte vand i ilt og brint. Luftarterne kan opbevares på flasker, og når de så senere blandes i det rette forhold, giver det knaldluft, der kan få lamper til at lyse og drive el-turbiner.

Knaldluften gav kun svagt lys, men ved at lade knaldluften opvarme et stof indeholdende zirkon opstod hvidt lys svarende til 40 W. Den 13. oktober 1894 tændte la Cour for første gang brintlyset i familiens spisestue på Askovhus.

I de små lamper fører to tynde rør henholdsvis ilt og brint frem til en stift, hvorpå der med ler kunne fastgøres små  pinde med grundstoffet zirkon. Når ilt og brint blandes opstår knaldluft, hvis varme får zirkonen til at udsprede et hvidt lys. Journalisten Henrik Cavling så Poul la Cours brintlamper i 1894 og skrev efterfølgende denne poetiske beskrivelse af brintlampens funktion:

»Ilten føres ind i en jernbeholder og brinten i en anden, og her holdes de fangne hver for sig, selv om de er nok så utålmodige, de to forelskede luftarter, efter igen at styrte sig i hinandens favn. Men det får de ikke lov til uden videre. Nej, de slippes ud gennem to tynde rør, der mødes foran et mineralsk stof, og idet de mødes, gløder dette stof og frembringer det allerkæreste hvide lys«

Ved et tilfælde endte to af Poul la Cours brintlamper på et loppemarked, hvor de blev fundet af Flemming Spangbo, der er meget interesseret i teknologihistorie. Han købte lamperne for en slik. De helt unikke lamper har tidligere været udstillet på Poul la Cour museet i Askov, men er nu venligst stillet til rådighed for Møllehistorisk Samling, hvor man kan se dem i en udstilling, hvor der også fortælles om andre af Poul la Cours opfindelser – bl.a. kratostaten, der mest af alt ligner en Storm P. opfindelse, men som er et apparat til udjævning af vindmøllers gang. I udstillingen er det også muligt at se en film om Poul la Cour og hans mange opfindelser. Poul la Cour blev af samtiden – ikke med urette – kaldt Danmarks Edison.

 

 

 Poul la Cours første forsøgsmølle, hvormed han i 1894 producerede elektricitet.
Elektriciteten brugte han til at spalte vand i ilt og brint, som så blev brugt i Askov Højskoles brintlamper.

 

 

En festdag for hele familien!

  • Kl. 10-16: På møllen males der rug- og hvedemel, hvis vejret tillader det, og du kan møde de flittige møllere fra Havnø Møllelaug.
  • Kl. 10-16: Kør en tur med Anders' hestevogn i de skønne omgivelser ved skov og fjord.
  • Kl. 11 underholder Steve Hart med sit en-mands-orkester og ballontrylleri

  • kl. 13-16 slår Rebild Spillemændene den rette stemning an.

  • I kaffeteltet kan man købe kaffe og hjemmebag af møllens eget mel.

  • I engen griller vi "Hadsund griller" fra SuperBrugsens slagter. Pølserne serveres med hjemmebagt brød af møllens mel. “Humlebierne” fra Bies bryggeri står for udskænkning af fadøl og sodavand. 

  • I det store telt er der mulighed for at se fremstillingen af forskellige husflidsarbejder: trædrejning, keranmik og pileflet.

Velkommen til en rigtig familiedag på møllebakken!

Entre til møllen: voksne:30 kr.; pensionister: 15 kr.; børn under 18 år og medlemmer: gratis

Du kan se flere arrangementer under menupunktet Kalender

Side 1 ud af 3

Nordjyllands Historiske Museum/ Møllehistorisk Samling,
Rosendalsallé 8, 9560 Hadsund

Tlf. 99 31 74 63 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. -  CVR 23035855 - EAN 5798003745701

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer